Stuepige

Siden det 17. århundrede har en dame i tjeneste hos en højtstående, normalt aristokratisk herre eller hofdame været omtalt som en kammerpige.

Hun behøvede ikke at være aristokratisk, men blot af højere rang end husets frue. For eksempel hjalp hun husets frue med at klæde sig på.

Det handlede mere om forskellen i status end om det egentlige ansættelsesforhold. Normalt blev det dog set som et socialt avancement at blive tjenestepige. Ved aristokratiske hoffer, hvor betegnelsen »fille de chambre« (kammerpige) blev brugt, var hun underordnet »femme de chambre« (kammerpige) og havde højere rang og funktion end »chambrière« (kammerpige). Disse hierarkier blev ofte anvendt på samme måde i borgerlige husholdninger. Kammertjeneren var så at sige det mandlige modstykke.

Der er også mange tv-piger i sex- og BDSM-sektoren, som ofte er feminiserede.

Udtrykket »stuepige« stammer faktisk fra det 17. og 18. århundrede. Dengang var en tjenestepige en kvindelig tjener, som tjente en dame af betydeligt højere rang. Det var som regel aristokrater. Dengang som nu havde tjenestepiger en højere status end slaver og livegne.

I BDSM er der rollen som tjenestepige, dvs. en frivillig tjener for en dominerende elskerinde. Stuepigen behøver ikke nødvendigvis at være en kvinde. Mænd, TV'er, TS'er eller DWT'er kan også trænes som stuepiger. Mænd bliver trænet på en sådan måde, at de bliver feminiseret. Både mandlige og kvindelige stuepiger får som regel høje hæle på og lærer at gå korrekt og fejlfrit i dem. Opførsel, når chefen kommer ind i lokalet, er også vigtig. Her skal tjenestepigen sænke blikket og sørge for, at herskerinden tiltales korrekt med titel og navn. Hvad angår påklædning, varierer præferencer og tilbøjeligheder. Franske stuepigekostumer er de mest almindelige. De fås i forskellige materialer, alt efter smag og behag. Franske stuepigekostumer er ofte lavet af sort vinyl eller stof. En særlig form er gummipigen, som er lavet af latex eller gummi. Nogle gange bliver tjenestepigerne også lagt i kæder, som ikke hindrer deres arbejde, men som begrænser deres bevægelsesfrihed en smule. En kæde kan f.eks. bruges til at forbyde stuepigen at forlade et bestemt rum.